Vi har godt nok hørt meget musik på det seneste, og der er blevet sunget, danset og stille nynnet til alle de optrædende ved både musikfestival og Sankt Hans, det har været fine dage, som det er hyggeligt at se tilbage på. På en af dagene med forberedelse til musikfestivalen, var der en beboer (der ønsker at være anonym), der gerne ville tale med mig. Jeg blev meget glad og rørt da jeg erfarede, hvad det drejede sig om. Beboeren havde lyst til at rose ”alt det I gør” og give en gave til Hareskovbo. Skønt at modtage ros på hele personalets vegne!
Sommerturene er godt i gang og de fortsætter….. mange er kommet glade og mætte hjem efter gode oplevelser. Sommerturene er en gammel tradition på Hareskovbo, som i den grad er med til at skabe glæde, så det er en tradition, der er kommet for at blive! I næste nummer af bladet vil I kunne se dejlige billeder og tilbageblik fra nogle af de mange ture.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt august / september 2022