Måske lidt sent, men det er jo trods alt årets første Hareskovbonyt du sidder med, så jeg vil gerne sige: GODT NYTÅR til dig, der læser med. Vi har taget hul på et nyt friskt år, og vi skal sammen få det bedste ud af 2022.
Igen i år vil vi have masser af musik på programmet, og vi har været så heldige, at få del i en pulje fra Socialstyrelsen, så vi har en god portion ekstra midler til netop musik og andet der styrker oplevelsesindustrien, som puljemidlerne er øremærket til. Så der er fuld gang i bookning af kunstnere og planlægning af koncerter og musikfestival.
Februar er ifølge kalenderen den sidste vintermåned, og lad os håbe, vi så også kan sige FARVEL til Corona og alt, hvad den trælse pandemi har ført med sig. Det bliver dejligt at byde foråret velkommen når vi når marts. Vi glæder os til igen af ”smide maskerne” og smile til hinanden!
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt februar / marts 2022