Så er foråret over os, det bliver langsomt varmere og blomsterne pipler op af jorden – fuglene synger, og snart kan vi komme mere udendørs og nyde haver og terasser, det er som om Hareskovbo bliver større i de lyse og lune måneder.
Det betyder også at sommerturene så småt begynder, og i år køres der helt fra 1. april til udgangen af august, der bliver således langt flere ture i år, simpelthen fordi det er så populært, og rigtig mange gerne vil på flere ture ud i sommerlandet.
I bladet kan du se nogle af turene, og især læse lidt mere om de helt nye ture. De gode gamle ture til fx Gilleleje havn og barok haven ved Frederiksborg slot kommer også på programmet, så det skal nok blive et dejligt forår og en oplevelsesrig sommer.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt april - maj 2017