Først vil jeg gerne sige tak for en dejlig julemåned – tak til alle, der var med til at december
igen blev en dejlig, varm og hyggelig tid på Hareskovbo. Som noget nyt havde vi inviteret
”Kim og Klaus” til at spille og underholde til den store beboerjulefrokost, og det var godt
nok lidt af en succes! Sikke en dejlig eftermiddag, med god mad og drikke, dejlig stemning,
sang og højt humør, jeg har vist lovet, at de kommer igen i år – og hvad man lover, skal
man jo holde! Også juleaften lukkede vi dørene op for flere end vi plejer, i ’Stoppestedet’
sad en del beboere med deres pårørende og nød julemiddagen og hinandens selskab. Med
enkelte justeringer og præciseringer agter vi, at dette også i år bliver en mulighed, da vi fik
flere positive tilbagemeldinger på dette nye tiltag.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt februar - marts 2016