Jeg synes, det er vigtigt, at Hareskovbo er åben overfor det samfund, vi er en del af. Her tænker jeg særligt på lokalsamfundet lige i vores nærhed. Samtidig sker der nogle gange noget næsten magisk, når generationer mødes.
Så derfor er det en glæde, at vi har samarbejdet med hele tre skoler i nærområdet det seneste år. Vi har haft fastelavsbesøg til tøndeslagning, optræden med sang og musik af flere forskellige, Luciaoptog osv. Særligt to eksempler på et rigtig godt samarbejde har jeg lyst til at fremhæve her.
Det ene kan I se en lille del af resultatet af inde i bladet; det er nemlig tre interviews med henholdsvis Svend og Jytte, der er beboere i plejeafdelingen, og søstrene Ruth og Inge, der bor i kollektivet, og er frivillige på plejehjemmet. Interviewene er lavet af nogle elever fra 7. klasse på Bagsværd skole.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt februar-marts 2014